Grupperne til Tronspillet: Sommerens pris er fastsat på forhånd af arrangørerne. Nedenfor er der en liste over, hvilke grupper, der er med til spillet. Hvis du gerne vil i en bestemt gruppe, så send en mail til os på tronspillet@gmail.com og hør om mulighederne.

Grådal
Hver dag gryr ved synet af en diset morgensol. Lydene er dæmpede, og vandets vuggen er en vanlig følgesvend, kun afbrudt af mågernes skrig. Grådal har sit navn efter den evige dis og tåge der dominerer mange af dagene i denne nordlige bygd ud til flodlejet. Men bygdens beboere er godt tilfredse, da det ikke altid er alle hændelser og transaktioner der tåler at se dagens lys. Flodlejet har resulteret i god, vedvarende handel i området, og bygdens indbyggere besidder en særlig evne til at omsætte muligheder til profit. Modsat normen for andre bygder i området, besidder Grådal en stor mængde tilflyttere. Her er der knap så mange moralske vogtere, og byens beboere står last og brast mod udefrakommende udfordringer. Grådal har fra tid til anden skullet stå model til onde tunger og ubekræftede rygter om at de skulle huse unge, ugifte piger der har søgt anden skæbne end den der var tilrettelagt for dem, og i samme ånd er frihed og respekt for den enkelte den mest håndhævede rettesnor i bygden. Med mange nye tilkomne kommer nye traditioner, og bygdens indbyggere har langsomt men støt fundet deres styrke i De Syv.

 

Stenborg
Alt er gammelt i Barrowtons len, men få menneskeskabte værker er så gamle som Stenborg. Blandt de Første Folks gravhøje og stensætninger rejser sig et knejsende tårn i kyklopisk murværk. Tårnet er i ruiner og har været det så længe nogen kan huske. Omkring det forfaldne fæstningsværk ligger der en lille by, Stenborg, der har taget sit navn efter tårnet i dets midte. Befolkningen i den lille søvndrukne bygde har flere spøgelseshistorier om tårnets hedengangne beboere end der er dage i året. Stenborg ligger i en tågefyldt dal, der kun forstærker den mytiske stemning og indbyggernes overtroiske tendenser. Trods byens ældgamle rødder, er der både tilhængere af De Gamle Guder og De Syv i Stenborg. Ingen ved rigtig hvorfor, eller hvornår, at Den Syvfoldige Gud fik et valfartssted i byen, men ingen har stillet spørgsmålstegn ved stensætningen, der er er dedikeret til Moderen, da pilgrimme ofte donerer mønt, som bodshandling, når de slår deres vej forbi Stenborg. Upåagtet hvilken religion en stenbo sværger til, så vil det overtroiske folk aldrig modsætte sig Weirhuns offer – sommeren har en pris og det står ikke til at ændre.

 

Marlons Ly
For foden af bjergene og ved flodens kyst ligger Marlons Ly. Bygden har med sine frodige marker og konsekvent gode høste altid været et omdrejningspunkt for konflikt mellem Hus Dustin af Barrowton og Hus Tallhart af Torrhens Square. Beboerne i bygden har derfor måtte leve under konstant skiftende lensherrer. Et sådan skift skete for kun to år siden efter en ellers stabil periode på 29 år under Hus Tallhart. Flertallet savner tilværelsen under Tallharts banner og havde håbet, at det efter så lang og god en periode endelig var slut med de evigt skiftende bannere. I de perioder i historien hvor bygden har været under Hus Dustin føler beboerne, at valget er faldet uretfærdigt mange gange på dem, når vinteren nærmede sig, og sommerens pris skulle betales. En pris det måske slet ikke er nødvendigt at betale, for beboerne i Marlons Ly har da klaret sig fint uden i de sidste mange år under Hus Tallhart. Det får mange i den lille bygd til at spørge, om blodsofringer egentlig ikke er et barbarisk fortidslevn?

 

Gravens Gave
Ved kysten, hvor floden fra Barrowton møder havet Saltspear, ligger en landsby. Byen er vokset op omkring borgen Gravens Gave, der blev bygget efter Greyjoy-oprøret, for at beskytte og advare Norden mod togter i fremtiden. Byens primære indtjening er den told, der betales for at sejle op ad floden til Barrowton, dernæst er det fiskeri og, for det finere borgerskab, udvindelsen af salt. Det gør byen, og særligt vardsridderen, rig, da dette er hans land at beskytte – givet til ham af Lady Dustin. Gravens Gave er bemandet af en milits, der ikke er udstyret til at kæmpe hårdere kampe end at skulle forsvare fortet og indkræve told fra modvillige handelsfolk. Fortet er ikke stort nok til at huse alle landsbyens beboere. Af denne grund hersker en lov om, at for hvert medlem af en familie, der aktivt tjener i militsen, kan to få husly i tilfælde af togter fra Jernøerne. Gravens Gaves beboere er et hårdt folk, der har overlevet mange udfordrende år, men de står stadig stærkt under egnens vardsridder og de gamle Guder.

 

Snesepten
Snesepten er beliggende i Hvidhavn, hvor de har en stærk alliance med Lord Wyman Manderly – en af de få lords i Norden, der bekender sig til “De nye guder”. Septa Prime Clavia har samlet en gruppe septaer og septoner og er rejst til Weirhun for at missionere blandt hedningene. De håber på at få omvendt så mange, som muligt af de hedenske bønder til troen på Den Syvfoldige Gud. Snesepten kan forhåbentlig endegyldigt få stoppet det barbariske offerritual ved Weirhun.  Septen har naturligvis medbragt et af de stærkeste religiøse virkemidler: masser af salmesang.

 

Nattens Vogtere
Krageøje er hvervemand for Nattens Vogtere og er taget til Weirhun for at finde seks nye rekrutter til Muren. I små fem år har han patruljeret nord for Muren og set de farer der lurer deroppe, før han fik sit embede som hvervemand. Han er en frygtet person, men ikke kun fordi han har magten til at smide folk til Muren, det siges nemlig også, at Krageøje er warg og ser ting andre ikke er i stand til. Om dette er sandt vides ikke, men hans ene døde og hvide øje gør blot fortællingen mere troværdig. I hans følge er uslinge, samlet fra hele Westeros, på vej mod Muren for at gøre tjeneste.

 

Mýrrlingene
Hver gang når sæsonen skifter fra sommer til vinter tager en håndfuld mýrrlinge fra Nakken til Weirhun på pilgrimsfærd. Mýrrlinge har altid følt sig tæt knyttet til naturkræfterne og De Gamle Guder og en tradition for pilgrimsfærd til Weirhun har gennem tiden spredt sig i Nakken.

 

Halmsæks Spøgefugle
Når folk samles i Gravlandet, er underholdningen oftest arrangeret af Halmsæks Spøgefugle: en trup af gøglere, skøger, musikanter, spåkoner, skuespillere, tryllekunstnere og badutspringere. Gruppen er et kludetæppe af eksotiske kulturer fra både Westeros og Essos. Truppen har taget navn fra deres mest velkendte ansigt, Halmsæk, som præsenterer alle artister og taler med folk om alt og ingenting. Onde tunger har spredt et rygte om, at truppen bag kulisserne udfører dødemaneri. Sladderen om kætteri har imidlertid ikke gjort gøglerne mindre populære, og publikum tropper stadig talstærkt op.